Click for Alicante, Spain Forecast







VANDREFERIE FRA RANNOCH STATION

    Away from it all!

    I samarbejde med Moor of Rannoch Hotel har vi lavet en mini-vandreferie i et af de mest øde områder i Skotland.


    Hotellet ligger midt i det Skotske Højland!

    Turen dertil:

    Man kan enten køre der til i bil - man tager den ca. 50 km lange - og flotte - vej fra Pitlochry til Rannoch Station - et lille "trinbræt" på jernbanelinien mellem Glasgow og Fort William - eller man tager toget - og stå af.


    "The road to the Isles"

    Den ene tur starter fra stationen om formiddagen - og efter 10 minutter med tog, står man af på et endnu mere øde trinbrædt - Corrour Station. Det er nok en af de eneste stationer i Storbritannien, hvor der ikke er en egentlig vej ved stationen! Herfra starter man med at gå mod øst - til Loch Ossian. Efter et par kilomter drejes ad en sydgående sti - og ender ca. 10 km senere ved vejen mellem Pitlochry og Rannoch Station - herfra er der ca 2 km. tilbage til hotellet. Ruten er ca 16 km lang - der er stigning på 150 meter i starten af turen - og man slutter af med "nedstigning" til 260 meter o.h. Højeste punkt på turen 550 meter o.h. Turen er absolut anbefalesværdig, og har den absolute fordel, at man bliver kørt ud til et af de mest naturskønne dele af Skotland - næsten uberørt af menneskehænder! Efter vandreturen - og vel tilbage til hotellet - er det tid til afslapning på værelset og i restauranten.

    Vandreturen Rannoch Station til Glencoe ("Kings House Hotel" på A82)

    Fra Rannoch Station er der en vandresti til Glencoe - et meget råt og barsk område. Den første og sidste 1/3 af turen foregår på skovveje - mens den midterste del ikke er en egentlig sti. Da der kommer vandløb på tværs af stien på denne strækning, kan turen ikke foretages efter kraftigt regnvejr, da disse vandløb bliver til brusende "elve". Turen er krævende - og p.gr.a. den relative store afstand mellem de 2 punkter ad landevej, er bagagetransport mellem de 2 punkter ikke nemt. Men man kan gå turen på tværs, tage bussen retur til Crianlarich - og derfra toget tilbage til Rannoch Station - man kan nå det på én dag, hvis man starter tidligt ud (sidste tog kører fra Crianlarich 20.18 - og er i Rannoch kl. 21.08) - eller er man rygsæksvandrer, kan man fortsætte mod syd eller nord fra Kings House Hotel, der ligger på "West Highland Way", der går fra det nordlige Glasgow til Fort William.


    Priser:

    2 nætter på "Moor of Rannoch Hotel" - dobbeltværelse med morgenmad (aftensmad kan købes i restauranten), særligt Ordnance Survey vandrekort (1:25.000) dækkende turens område - (bemærk der er forskellige mapper afhængig af hvilken tur, der vælges) samt lunchpakke til 1 dag - DKK 1.285,00 pr person. Prisen inkl. ikke togrejse fra Rannoch til Courror - billetten koster ca DKK 25,00 - og kan købes på stationen - eller vi kan bestille forud mod gebyr. Vi tilbagekøber gerne Ordnance Survey vandrekortet efter hjemkomst (kræver at det er i god stand) til DKK 150,00.

    Man kan også købe Ordnance Survey Landranger kort 41+42 1:50.000 (koster DKK 75,00/kort i Storbritannien), der dækker ovenstående vandreture.

    Vi afgiver gerne pris på yderligere nætter samt oplysninger om andre muligheder i dette spændende område!

    HAPPY WALKING

    Opdateret 23. september 2013

Kalø Rejser - Gl. Hovedvej 3 - 8410 Rønde - Tlf.: 86373311 - info@kalorejser.dk